Champagne André Roger

Vinmager

Jean-Pol Roger

By

Aÿ

Cru status

Grand Cru

Distrikt

Grande Vallée de la Marne

Producent status

RM - Récoltant Manipulant

Vinmarker

19 parceller, 4,5 ha i Aÿ (Grand Cru) og 1,0 ha I Mareuil-sur-Aÿ (Premier Cru)

Druer

4,6 ha Pinot Noir, 0,9 ha Chardonnay

Alder på vinstokke

10 - 45 år

Vinifikation

Kun Cuvée

Tanke

Rustfrit stål

Malolaktisk gæring

Kun Grande Resérve

Remuage

Gyropaletter

Dosage

Koncentreret druemost (MCR)

Degorgering

Frysning (à la glace)

Prop

Mytik Diamant

Andre flaskestørrelser

Grande Resérve: Halvflaske, Magnum

En stråle af glæde bobler i Aÿ...

© Champagne Selskabet

Aÿ

Champagne André Roger

· Nuance

· Grande Réserve

· Rosé

· Millesimé 2007

· Vielles Vignes

· Vielles Vignes Rosé

Etableret 2012

Champagne Selskabet

Tekstboks: info@champagneselskabet.dk

© Champagne Selskabet 2012 - 2015

Tekstboks: Toppen af siden

Champagne André Roger

Historie

Marie-Hélène og Jean-Pol Roger etablerede i 2005 sig som producenter. Familiens historie rækker tilbage til 1876, hvor forfaderen Alexis dyrkede vin i Aÿ. Domainet har navn efter André Roger, som mekaniserede markarbejdet i 1960.

 

Domainet

I dag råder de over 19 parceller, i alt 4,5 hektar i Aÿ Grand Cru og 1 hektar i Mareuil-sur-Aÿ 1er Cru fordelt på 4,6 hektar med Pinot Noir og 0,9 hektar med Chardonnay.

Med et høstudbytte mellem 45 til 65 hektoliter per hektar afhængigt af druesort, vinstokkenes alder, markerne og årgangen er den potentielle produktionen mellem 33.000 og  48.000 flasker, men da en del af druene sælges fra til Negociants på kontrakter, er den reelle produktion lavere.

 

Markerne

Parcellerne er på belemnit kalk, eller på kalkholdige sedimenter. Der arbejdes progressivt med at stoppe brugen af herbicider, og i flere marker dyrkes der græs mellem rækkerne, en overgang til en blødere, mere miljøvenlig og bæredygtigt dyrkning med mindre gødning og færre kemikalier.

 

Kælderen

Efter presning benyttes kun cuvéen, alkoholgæringen foregår på tanke rustfrit stål, malolaktisk gæring undgås for alle cuvéer bortset fra Grande Réserve. Inden tapning køles vinen ned til –4 grader for at forhindre senere udskillelse af vinsyre. Lagring på flaske 15 til 40 måneder afhængigt af cuvée. Degorgering ved frysning, relativt moderate dosager af koncentreret druemost afhængigt af cuvée. For at undgå problemer med kork, benyttes udelukkende Mytik Diamant prop. Cuvéerne Millésime, Vielles Vignes og Vielles Vignes Rosé præsenteres i en ny, klassisk flaske.

Champagne

Vinene er meget aromatiske og kraftige, men samtidigt bløde i en lidt poleret og elegant stil, og er meget karakteristiske for Aÿ.

Udover cuvée Nuance, som er en ren blanc de blancs på chardonnay  hvori der også er druer fra Mareuil-sur-Aÿ, og som derfor er 1er Cru, er alle vinene Pinot Noir dominerede Grand Cru fra Aÿ.

Der laves udelukkende brut, og Grande Resérve med en produktion på over 24.000 flasker udgør størstedelen. Det er den eneste vin som gennemgår malolaktisk gæring, og den eneste der er sammenstukket af flere årgange. Hver år gemmes lidt af årets vin, som så indgår som 20% reserve i næste års produktion.

Alle øvrige cuvéer er i praksis lavet på en årgang, men det er kun Millésime der lagrer de lovpligtige 36 måneder  før degorgering, og det er derfor den eneste årgangsvin.

Cuvée Vielles Vignes, som er 100% Pinot Noir fra navngivne marker med gamle stokke, blev lavet første gang ved høsten 2006, og er en bemærkelsesværdig vin. Den følges op af Vielles Vignes Rosé med første høst 2009. 

Grundet de små produktionsmænger kan der være udsolgt, Nuance og Vielles Vignes Rosé er først til leverance 2013.

Den største del af produktionen sælges i Frankrig, der eksporteres ganske lidt.

© Champagne Selskabet

© Champagne Selskabet

Tekstboks: Selskabet#
Tekstboks: Forside#
Tekstboks: Information
Tekstboks: Champagner
Tekstboks: Champagner øvrige
Tekstboks: Privatsalg